Hundens dårlige vaner – eller nogle af dem…
Skrevet af hundeadfærdsterapeut Merethe Børgart www.hundepoten.dk
Dårlige vaner – det er jo et temprements spørgsmål, hvad nogle vil se som dårlige vaner, og irritationsmomenter, vil andre måske synes er et udtryk for hundens personlighed og selvstændighed.
Jeg vil her komme ind på nogle af dem jeg hører oftest, og hvad man kan gøre for at ændre på det.
Hunden hopper op.
Det kan være til stor irritation, specielt hvis det gælder en selv, de gæster der måtte komme til huset, og måske endda også overfor fremmede som hunden møder på sin daglige gåtur.
Den naturlige grund til at springe op, er at hunden vil op i øjenhøjde med os mennesker. Og evt. slikke i vores mundvige, det er en adfærd hundene bruger dem imellem, for på den måde at vise deres underdanighed og at de ikke er farlige. Man ser det specielt med helt små hvalpe, når de møder større (voksne) hunde, så søger de hen til munden, og vil slikke om mundvigene, for på den måde at fortælle at de er ufarlige.
Det er naturligt for hunden at gøre det når den kommer hjem i dens nye hjem, og gerne overfor alle som den møder i den forbindelse. Som oftest får hvalpen lov, måske ikke af alle, men den får lov, fordi man jo synes denne lille uldtot er uimodståelig og sød. Hvilket den jo også er, men den holdning kan jo ændre sig lidt når den vejer 40 kg. og har mudder på poterne…
Men så længe hunden oplever at den får noget ud af den, den får kontakten, så vil den blive ved.
Det bedste man kan gøre i den situation er at vende ryggen til hunden når den springer op. På den måde viser man hunden –med sit kropssprog- at man ikke ønsker/billiger dens adfærd, og dermed afbryder kontakten, ved at vende den ryggen.
Det gør ofte, for ikke at sige altid, situationen værre at begynde at skælde ud og fysisk forsøge at puffe hunden ned. På den måde får hunden den kontakt den ønsker, selvom den ikke er positiv, men kontakten er der, og dermed er stilen lagt og hunden vil blive ved at springe op.
Hvorimod når kontakten afbrydes ved at man vender hunden ryggen, så vil den hurtigt finde ud af at det ikke kan betale sig at springe op, for kontakten afbrydes. Hunden vil naturligt forsøge andre ting for at opnå kontakten, og det kan ganske udmærket være med alle fire poter i jorden samtidig, og der vælger man så at hilse på hunden, og give den kontakten, så hunden oplever at den adfærd betaler sig.
Og i den forbindelse er det også vigtigt at sige, at det jo gælder for alle mennesker at de skal vende hunden ryggen når den springer op, så selvom der skulle være en enkelt eller to som ikke synes det betyder noget at den springer op, så betyder det noget for hunden at man er konsekvent.
Hunden tigger.
En anden dårlig vane er hunde som tigger ved kaffebordet eller måske endda spisebordet.
Det er jo som regel startet med at hunden på et eller andet tidspunkt har fået noget, og dermed er blevet klar over at det er et godt sted at holde sig til. Så for at stoppe at hunden tigger, må AL fodring i nærheden af bordet ophøre, OG skal hunden have rester fra middagsbordet, skal de ikke gives direkte efter man er færdig med at spise. Man kan i givet fald gøre det at resterne runder køkkenet i et stykke tid, inden hunden får dem, så der ikke er en direkte sammenhæng mellem spisebordet og rester i skålen.
Giv hunden et alternativ til at tigge, sørg for den har noget at beskæftige sig med inden I går til bords. Det kan være godbidder som skal søges, eller trilles ud af en bold/terning m.m. Jo flere gange hunden oplever at den ingenting får ved bordet, jo nemmere er det at aflede dens opmærksomhed fra bordet. Og til sidst gider den ikke længere stå/sidde og vente, for der falder jo alligevel ikke noget af. Men det kræver konsekvens og ”styrke” fra alle omkring bordet, det kan være svært at modstå de skønne hundeøjne. Men bare en enkelt gang, og man starter helt forfra.
Hunden gør foran forretning.
Grunden til at hunden gør eller hyler når de bliver sat foran en forretning, er som oftest en form for usikkerhed, og hundens måde at give udtryk for sin utilfredshed på.
Det er vigtigt ikke at skælde hunden ud eller råbe af den, det gør som regel bare problemet større og gøen eller hylen højere.
Man skal lære hunden, i små intervaller, at det er ok at vente udenfor. Alt efter hvor stort problemet er, kan der være forskel på hvor ”småt” man skal begynde. Men du ved bedst selv hvornår hunden begynder at gø eller hyle, og du skal så starte lige inden det stadig (den afstand) er nået, så det altså bliver hvor hunden stadig er stille.
Hunden skal roses for at være stille, så så længe der ingen lyd er, kan der gives belønning i form af godbidder. Så bygger man ganske langsomt mere og mere afstand/tid på, men man går ikke længere før end hunden er helt tryg og stille. Så alt efter problemets størrelse kan det tage alt fra en lille uge til flere måneder, vel at mærke med daglig træning.
Forestil dig at du sætter en meter på ad gangen i afstand, og når du kommer til hvor hunden ikke kan se dig så er det i starten 5 sekunder at du er væk, inden du går tilbage til hunden og roser den og giver en belønning. Dernæst går du væk i 10 sekunder, 30 sekunder, 1 minut, 5 minutter osv. osv. Men g ikke længere før du er helt sikker på hunden intet siger. Så det er en god idé at have en ”træningspartner” som kan holde øje med hunden, dog uden at hunden kan se vedkommende, for så er effekten der ikke. Hvis hunden kan se en anden den kender, er det jo ikke så farligt at du går væk af syne.
Hvis hunden gør eller hyler mens disse intervaller trænes, så skal man gå tilbage til det sidste ”trin” hvor hunden var stille og tryg.
Det var nogle af de dårlige vaner som der kæmpes med ude i de små hjem. Og jo længere tid den dårlige vane har været der, jo længere tid kan det tage at pille den af igen, men intet er umuligt, dog kan det kræve en god portion tålmodighed.
