Hvordan reagerer min hund når den møder andre…

Skrevet af hundeadfærdsbehandler Merethe Børgart

Det er vigtigt at vores hunde kan omgås hinanden når de mødes, hvadenten det er i byen eller på landet, om de er i snor eller ej.

For at starte fra begyndelsen, så er det meget vigtigt at hvalpen så hurtigt som muligt, efter den er kommet i hjemmet (8-10 uger gammel), kommer ud og leger med andre hunde. Naturligvis er et hvalpemotivations kursus det absolut bedste, både for det sociale og ikke mindst de ting som hvalpen lærer omkring sit, dæk, gå pænt, hjemkald m.m., men har man ikke lige mulighed for det, så opsøg andre hunde på luftestederne, hvor de også har mulighed for at løbe løse sammen. Hundene finder hurtigt deres plads i hierarkiet når de er sammen, og når det foregår uden snor er der som regel ikke de store problemer, hvis hundene altså fra starten er socialiseret. De voksne hunde kan snuse sig frem til det er en hvalp de har med at gøre, og vil derfor være mere "overbærende" overfor dens opførsel, og tager dermed del i opdragelsen af hvalpen, og viser den hvad der er "tilladt" i leg, og hvad der ikke er. Selve hundesproget har hvalpen jo i grundtræk med fra sin mor og resten af kuldet, men det kan sammenlignes med at det bliver finpudset når den nu står på egne ben.

Selvfølgelig er det også vigtigt at hundemøder i snor forløber acceptabelt, uden der bliver knurret, eller trukket alt for meget i snoren m.m.

Træning af det starter med at hunden lærer at gå pænt i snor, og man har en god kontakt til hunden mens man går, så ikke hunden er 2-3 meter foran, mens man selv kommer halsende med strakt arm bagefter.

For så at øve hundene kan mødes i snor, er det bedste at finde sig en "artsfælle" at træne det sammen med. Man starter så med at gå forbi hinanden, med hundene i snor, og stor afstand mellem de to hunde, mens man får hundens opmærksomhed, og roser den når den er opmærksom på én. Så går man gradvist fremad i tæthed, så man til sidst er meget tæt på hinanden når hundene skal passere hinanden. Og til sidst skal hundene have lov at snuse til hinanden, det er jo deres måde at få oplysninger om hinanden på. Ved at snuse bagi kan de få et billede af køn, alder, rang m.m.

Denne øvelse skal ikke laves fra start til slut på en eftermiddag, men tages i småbidder hen over nogle dage. Husk altid at stoppe mens det er en succes !

Har man en hund som ikke kan komme så tæt på andre hunde, uden at knurre eller blive bange, skal man gå lidt mere forsigtigt til værks.

Er hunden "tændt" med stive ben, rejste ører, store øjne, høj haleføring og virker til at ville fare frem og knurre, er det om at få hundens opmærksomhed inden det når så langt. Allerede når du kan se en hund nærme sig, skal du have hundens opmærksomhed rettet mod dig, evt. med brug af godbidder, således at hunden ikke får tid/mulighed for at tænde sig selv op til at være gal. Og her er det vigtigt ikke at stramme snore helt ind til 10 cm, for jo mere hunden føler sig fanget i snoren, jo mere uhensigtsmæssigt vil den reagere, da snoren er lig med ingen flugtmulighed, og angreb er bedre end forsvar… Og jo mere afslappet din egen kropsholdning kan være jo bedre, hvis du selv er på stikkerne, og tænker - det her går slet ikke - er nervøs og anspændt, den samme følelse går direkte gennem snoren og ned til hunden, som så også reagerer på at du som ejer/flokleder er utryg, og dermed bekræftes hunden i at tage affære for "alles skyld", og så er risikoen for det går galt stor.

For at træne denne situation er fremgangsmåden den samme som skrevet ovenfor, men med meget mere fokus på at hunden skal være opmærksom på dig, og du skal være meget opmærksom på din kropsholdning, gå gerne overdrevet afslappet, og at det kan tage længere tid at vende en negativ situation om til en positiv, end det tager at starte fra neutral.

Når hundene er tæt nok på hinanden til øjenkontakt, er det vigtigt at de ikke får mulighed for at nedstirre hinanden, og dermed tænde op til kamp. Det første man bør lægge mærke til ved to stridslystne hunde er, om de begge har høj haleføring, stive ben, store øjne, rejste ører og er i gang med at nedstirre hinanden, der er det om at aflede opmærksomheden med det samme. Det kan gøres ved klap i hænderne, vandsprøjt, kalde hundens navn el. lign. og når så hunden kigger på dig, gå væk fra situationen.

Har man en hund som er bange ved møder med andre hunde, skal man egentlig køre samme træning igennem, men være mere opmærksom på at støtte hunden, og rose den når den ikke kryber, være frisk i tonen, have lidt tempo på, og i begge tilfælde gælder det om ikke at dvæle for længe i hver situation.

Den bedste måde hunde kan møde hinanden på er helt sikkert uden snor, der har de muligheden for at opsøge de hunde som de ønsker, snuse og gå videre når informationerne er hentet, eller lægge op til leg og nyde den. Og hvis de allerede på afstand kan se på kropssproget af en anden hund, at de ikke har lyst til nærmere bekendtskab, kan de vende rundt og gå, eller bare trække sig når de passerer. Det giver hunden mulighed for flugt, og det i sig selv kan gøre den mere tryg.

Og som en sidste "løftet pegefinger", kast aldrig bolde og pinde til legende hunde, det er en sikker måde at få en slåskamp i gang på, og de leger så udmærket uden vores indblanding. Nyd i stedet synet at de legende hunde, læg mærke til deres kropssprog og måde at kommunikere med hinanden på.