Næsearbejde til hverdagsbrug.

- skrevet af adfærdsbehandler og dyrehealer Merethe Børgart.

Uanset hvilken slags hund du har, om den er stor, lille, blanding eller raceren, så er den udstyret med en fantastisk lugtesans. Man har nogle gange svært ved at tro det, når ens kære langpelsede hund har rullet sig i en død måge… men sandt er det, at deres lugtesans er fantastisk, vi kan bare blive bedre til at udfordre den i dagligdagen.

Desværre sørger vi mennesker sjældent for at bruge noget af al den kapacitet der er, at stimulere vores hunds lugtesans. Udover at vi kan få en meget rolig, afbalanceret og stimuleret hund, kan vi mennesker altså også blive vældig imponeret over hvad vores hunde rent faktisk kan.

Jeg vil her nævne forskellige muligheder for at sætte hunden i gang med søgeøvelser, uden at det behøver at tage flere timer for dig som ejer at arrangere. Men netop de små ting i hverdagen, som stimulerer din hund og gør den mere tilfreds.

Får din hund tørfoder, kan en rigtig god start være at den ikke serveres i madskål, men at hunden selv skal finde maden på græsplænen, på stuegulvet m.m. måske du kan gemme det i forskellige problemløsningsting, såsom Buster Cube, aktivitetsbolde med hul i, eller den billige og simple løsning, at bruge en tom ½ eller 1 ½ liters sodavandsflaske, hvor du laver et hul på midten, putter tørfoder i, skruer proppen på, og lader hunden trille med flasken og på den måde få mad. Når hunden så har ”luret” hvor hullet er, sælger du flasken, køber en ny, og laver hullet et andet sted – og vupti, så er sværhedsgraden øget, og hunden må igen bruge mentalenergi på at løse opgaven. Og foregår det på græsplænen er der jo basis for en eftersøgning af de godbidder som ikke blev fanget første gang. Vær dog opmærksom på at din hund ikke forsøger at ødelægge flasken, det er ikke meningen, den skal blot trilles. Gør din hund antræk til at ødelægge, tager du flasken væk, og venter nogle minutter indtil den bliver givet igen, og det fortsætter du med indtil hunden har fundet ud af at den skal trille med flasken, og ikke bide i den.

Har du en meget aktiv hund, eller en hund med tendens til alene hjemme problemer, kan det være en god ide at de madting den skal finde er så små som overhovedet muligt. Dermed bruger hunden meget mere energi på at finde maden, og har ikke samme overskud til at lave ballade. Hvis det skal være det absolut mindste, kan du koge nogle ris i okse- eller hønsebouillon, og smide dem på græsplænen – det tager dejlig lang tid at finde riskorn med oksesmag…  Og det virker langt bedre end at løbe eller cykle en tur med hunden. Jo mere du cykler eller løber med hunden, jo bedre form bliver den i, men mangler i virkeligheden bare at blive stimuleret mentalt. Jeg mener selvfølgelig ikke den ikke skal luftes, men nævner det blot i sammenhæng med eventuelle problemer med alene hjemme, eller i det hele taget stresset adfærd hos hunden.

Du kan også lægge e enkelt og simpelt spor, som ikke tager lang tid heller. Du koger ½ liter bouillonvand, lader det køle af, og hælder det på flaske. Finder stedet hvor du vil lægge sporet, lader hunden blive et andet sted – det gør ikke noget den kan se dig. Du markerer hvor du starter sporet, og går derefter med små skridt, samtidig med du drypper bouillonen ud. Start med at gå eksempelvis 10 meter ligeud, når du har gået den strækning, lægger du et par godbidder som belønning til hunden, der hvor sporet ender. Når du skal hente hunden, og væk fra det spor du lige har lagt, er det vigtigt at du går en stor bue udenom selve sporet, så færden ikke forstyrrer din hund når sporet skal gås. Du henter hunden, går hen til startmarkeringen, lader hånden pege nedad, og siger søg. Du følger blot efter hunden, og lader den styre – det er den som har den bedste lugtesans, så selvom den måske går nogle centimeter udenfor der hvor du mener at have dryppet, kan det altså være vinden som bærer færden, og ikke hunden som er dum. Bekræft hunden undervejs, støt den med ja når den går derudaf.

Når din hund er blevet rigtig dygtig til den slags spor, kan du lave et mindre knæk på, dvs. at når du har gået eksempelvis 10 meter ligeud, går du vinkelret til højre eller venstre, og fortsætter endnu 5 meter, inden du lægger slutgodbidderne som markerer at sporet ender. Husk dog at når du lægger sporene skal det være med stor afstand, så din hund ikke bliver forvirret af et spor som ligger tæt op ad.

Du kan gemme ting, enten i haven eller hvis du er så heldig at kunne lufte i et skovområde engang imellem. Det kan være større eller mindre ting du gemmer, og alt efter hvor tit du laver øvelsen, kan du avancere i forhold til om de ligger synligt eller er dækket til af blade m.m. eller de evt. hænger på en gren på en busk. Men gør det så let i starten som muligt, det er nu det bedste afsæt at få succesoplevelsen, både for hunden og dig.

Tingene du gemmer kan være alt fra en gammel sok med godbidder i, et kaninskind, en handske, lommetørklæde, eller noget af hundens legetøj, og det kan selvfølgelig også være mad. Min erfaring er dog at det er en god ide at veksle mellem ting og mad, så ikke hunden kun forbinder det at søge, med at det er mad som den skal finde.

Når disse ting bliver nemme for hunden, og din fantasi er ved at slippe op, kan du på en gåtur i skoven finde en pind, lav en markering på pinden, sådan at du kan kende den igen, sørg for du sætter godt med fært på, enten med hænder eller spyt. Læg så din pind i en bunke med andre pinde, og lad hunden finde den – og tro mig, den skal nok finde pinden med din fært – imponerende.

Hvis du vil blære dig lidt, kan du lave øvelsen med grankogler. Du får en fremmed til at lægge nogle grankogler på række, tager selv en hvor du sætter din fært på, og lægger den som eksempelvis nummer 2. Du beder nu din hund finde kogle nummer 2, og vupti, hunden kommer med koglen der har din fært, og nogle vil tro din hund kan tælle…

Det var lidt forslag til hvordan du kan stimulere og bruge din hunds fantastisk lugtesans, til forhåbentlig stor glæde for dig, og ikke mindst din hund. Du behøver ikke bruge mere end 20 minutter om dagen til det, og igen behøver det ikke at være hver dag, altså lige bortset fra den med tørfoder, den kan jo bruges daglig, men tager heller ikke tid fra dig.

God fornøjelse med næsearbejdet.

Merethe Børgart er født i 1968, er uddannet hundeadfærdsterapeut og hundeejerinstruktør på Etologisk Institut ved Roger Abrantes, samt dyrehealer, healingsterapeut og clairvoyant hos Roots i København. Og har derudover taget flere supplerende kurser i hundemassage, racekendskab, klikkertræning m.m.

Merethe Børgart har siden 1996 været tilknyttet Balders Hundeskole, som underviser, adfærdsbehandler og foredragsholder, og arbejder i dag på fuld tid med hundetræning, adfærdsbehandling af hunde og clairvoyance og healing af familiedyr, samt healing, clairvoyance og samtaleterapi for mennesker. Hun arrangerer også foredrag og undervisning i hele landet.