Nytåret nærmer sig med hastige skridt, og nogle steder begynder fyrværkeriet og kanonslagene allerede i oktober og november måned.
Har man en hund som er bange for lydene til nytår, er der flere ting man kan gøre. En er at træne den med lydene op til nytår, så den gradvist vænner sig til knald og bang. Er man interesseret i det, så skal træningen allerede til at begynde nu.
En anden mulighed er nogle Bach blomsterdråber (kaldet angstdråber) som ikke sløver hunden, men dæmper dens angst så man kan ”trænge igennem til den” og på den måde aflede opmærksomheden. Men det kræver så man er hjemme til nytår, eller har sin hund med. Man kan også med fordel kombinere disse to ting.
Vil man i gang med at træne hunden i lydene, findes der en cd man kan købe, som indeholder fyrværkerilyde m.m. Når man starter med den, skal det være med absolut mindste lydstyrke, samtidig med at man laver nogle øvelser med hunden, så opmærksomheden fjernes fra lyden. Først når hunden er helt tryg ved lyden, og intet tegn viser på angst, kan man skrue lidt op. Og sådan går man stille og roligt frem, indtil man kan spille den på fuld styrke uden at hunden reagerer. Men under alle trinene skal hunden beskæftiges med noget den kan lide, og ikke mindst noget den kan finde ud af. Det skal være en succes oplevelse for hunden, mens lydende bare er i baggrunden.
Man må ikke trøste hunden hvis den bliver bange, på den måde giver man hunden ret i at det er farligt, og dermed forstærkes angsten. Det bedste er at være så ligeglad som muligt, og vise sin styrke i at sætte gang i noget sjovt eller nogle opgaver som hunden kan/skal løse
Nytår - en kedelig aften for nogle hunde
Nuværende anmeldelser: 0

