Mest populære i kategori

GetTopSellingInCategory

Er din hund vild med sunde hjemmebagte godbidder?

Bag dine egne hundekiks - din hund vil elske dem!

 

-50%
60,00
120,00
Du sparer: 60,00
ekskl. levering
Populær
159,00
ekskl. levering
Populær
  • 468 Små huller
  • 221 Medium huller
  • 140 Store huller
Hjemmebagte hundekiks har mange plusser!

Hunde skal have en sund og god kost, men der skal også være plads til en lille snack eller godbid – især når din hund skal forkæles eller belønnes!
Var det ikke noget med at prøve at bage dine egne hundekiks? Det er nemt, det er hyggeligt, du kan selv bestemme smagen og din hund vil elske en hjemmebagt godbid! Og det er jo så hyggeligt at bage, især når vinden rusker og raser udenfor!

Hvis din hund er hundesulten efter lidt hjemmelavede lækkerier - så giv din firbenede ven lidt ekstra hygge og kærlighed med lidt skønt og lækkert hjemmebag. Vi har her samlet lidt bageudstyr – til når du giver dig i kast med den store bagedyst.

Husk: Vi får løbende nyt bageudstyr hjem, så du kan få netop det udstyr du behøver til din bagning.

Der er mange fordele ved at bage en portion hundekiks i ny og næ.
F.eks. så styrer du 100 % selv, hvad der kommer i hundekiksene, og hvad din hund dermed spiser. På den måde kan du sikre at din hund får sunde og nærende godbidder.
Derudover kan du forhindre at der kommer tilsætningsstoffer i dine hundekiks og i stedet sikre en 100% naturlig godbid med kvalitetsingredienser. Samtidig kan du selv eksperimentere med forskellige smagsvarianter og bage lækre og smagfulde hundekiks. Endelig er det også billigt at bage hjemmelavede hundekiks, og de kan endda fryses ned.

Med Cotonshoppens udstiksforme kan du nu selv forme dine lækre og søde hundekiks - det gør hele bagningen lidt hyggeligere!

Mangler du en opskrift?

Vi har her nogle lækre og nemme opskrifter, som du kan give dig i kast med.

Hundekiks med tun – giver ca. 20-25 hundekiks

  • Ingredienser:
    1 dåse tun i vand, 150 g. netto
    2 dl okseboullion (vand + konc.)
    1 tsk sukker
    2 spsk olie
    100 g fuldkornshvedemel
    250 g hvedemel

    Sådan gør du:
    Dræn tun for vand og bland tun, oksebouillon, olie, fuldkornshvedemel, salt og sukker sammen i en skål. Lidt efter lidt tilføjes hvedemelet. Ælt alle ingredienser godt sammen. Hæld lidt mel ud på bordet og rul dejen ud. Med en form kan du nu lave fine hundekiks. Tykkelsen på dejen skal være ca. 7 mm. Bag kiksene ved 150 grader i ca. 25-30 min. til kiksene er sprøde og gyldne. Afkøl de nybagte hundekiks og opbevar dem i en lufttæt dåse

    __________________________________________________________________________________________________

Opskrift på ostehapser 

Ingredienser: 

  • 3 æg 
  • 1 Philadelphia smøreost 200 g
  • 100 gram revet ost 


Fremgangsmåde: 

  1. Det hele blandes sammen til en flydende masse
  2. Hæld i Ollipet silikone bageform til godbidder (den med 469 huller)
  3. Bages ca. 20-25 min. ved 175 grader, eller indtil man syntes, at de er sprøde nok

__________________________________________________________________________________________________

Opskrift på tun godbidder

Ingredienser: 

  • 1 dåse tun 
  • 4 spsk. hytteost 
  • 4 æg
  • 1 kop havregryn 
  • 1 kop rugmel 
  • 1/2 kop vand 

Fremgangsmåde: 

  1. Bland det hele sammen og put derefter i en sprøjtepose
  2. Sprøjt godbidderne ud i en Ollipet silikoneform (den med 140 huller)
  3. Bag ca 1 time og 15 min. ved 125 grader

Holdbarhed ca. i 10 dage. 

__________________________________________________________________________________________________

Opskrift på linse godbidder 

Ingredienser: 

  • 2 dl kogte beluga linser 
  • 1 stort fint revet æble 
  • 4 små/mellem fint revet gulerødder 
  • 1/2-1 dl solsikke olie 
  • 1 æg
  • 1 håndfuld blåbær 
  • 2 dl havregryn 
  • 3 dl vand 

Fremgangsmåde: 

  1. Beluga linser blendes sammen m. vand
  2. Blåbær og æg blendes m. olie og vand
  3. Alt røres sammen i en skål
  4. Bages ved 80-100 grader 2-3 timer alt efter tykkelsen

 

Velbekomme!

Topsælgere