Mest populære i kategori

GetTopSellingInCategory

Plyslegetøj for hunde i alle aldre

Når hvalpen så skal hentes hjem til sit nye hjem, tages bamsen med, så hvalpen kan føle sig ekstra tryg, da bamsen forbindes med noget positivt og trygt og vil dermed også lette hvalpens tilvænning af sit nye hjem.

En seniorhund som enten ikke kan holde til at bære rundt på for tungt legetøj eller måske ikke har så mange tænder at gribe fast i legetøjet med, vil have lettere ved at lege med en plyslegetøj, da det både er lettere i vægt og skånsomt for følsomme munde og tænder.

Forskellige egenskaber

Når man skal vælge sin hunds nye plyslegetøj kan der være nogle ting man skal overveje. F.eks. kan farverne på legetøjet overvejes, ikke så meget af hensyn til hunden (da de som regel bare er begejstret for nyt legetøj), men mere hvis hunden skal have den med udenfor eller måske kan have tendens til at gemme sit legetøj. Her kan det være en klar fordel at man har valgt et plyslegetøj i nogle kraftige farver, så det er let at finde igen.

Har man en hund eller hvalp, der kan have tendens til at gumle lidt i sit legetøj, er det en god idé at overveje at investere i det mere holdbare og hårdføre plyslegetøj.

En anden idé kunne være at investere i det vi kalder et "slaskedyr" - altså et plysdyr uden fyld. Skulle uheldet være ud og hunden får bidt hul i legetøjet, vil man ikke få fyldet ud over stuegulvet eller græsplænen og hunden vil samtidig heller ikke have mulighed for at indtage fyldet.

Et slaskedyr kan også være super godt til hunde der elsker at "ruske" sit legetøj godt og grundigt. Her får hunden virkelig fuld ruske-tilfredsstillelse ud af et "slaskedyr".

Mange plyslegesager er udstyret med en eller flere piveventiler. Pivelyden vil stimulere hunden til en masse sjov og leg. Plyslegetøj med piv er også alletiders til en hvalp som skal stimuleres og vil være i stand til at lege selv i en kort stund mens man f.eks. ordner noget af det huslige.

Nogle plysdyr fås også med en knitrende effekt, som vil give hunden en anderledes sanseoplevelse og motivere til leg.

Topsælgere