Cotonshoppens miniguide til at måle din hund korrekt, alt efter hvilken beklædningsdel (tøj, sko, strømper, halsbånd, seler) du skal finde størrelsen i.
Dragter (dækkener, trøjer, heldragter mv.)
Mål ryglængden fra halsbånd til halerod (C). Dette er det vigtigste mål og skal passe så godt som muligt.
Alt efter om størrelsen på den pågældende dragt mv. er opgivet, så kan vi også anbefale at måle hals (A) og brystomkreds (B) - Jo flere mål desto større chance for at størrelsen passer!
TIP: Hvis du ikke har et målebånd, kan du med fordel bruge et stykke reb/snor til at måle hhv. brystmål og halsmål. Sno rebet/snoren omkring din hunds hals eller bryst, markér med en finger, det sted hvor rebet er nået hele vejen rundt. Fold så rebet ud ved siden af en lineal eller en tommestok, for at finde måle hvor langt rebstykket der nåede rundt om din hund var.
Sko, støvler og strømper
Når du skal finde din hunds potemål, er der en særlig måde du skal gøre det på, for at ende ud med så præcise mål som muligt.
Det du skal gøre er, at du skal finde et stykke papir, sætte poten på papiret, og tegne omkring din hunds pote. Herefter skal du måle den tegnede længde og bredde af din hunds pote. Vær opmærksom på at din hunds neglelængde også skal måles med, ellers bliver skoene for små!
Halsbånd
Omkredsen på halsen måles i tæt, ikke stramt, mål. Husk at være opmærksom om målene der er opgivet på det specifikke halsbånd er den fulde længde, eller om det er halsens omkreds (hvor halsbåndet kan spændes til og fra).
Seler
Skal din hund have ny sele, måler du brystet lige bag forbenene (B), samt halsen (A).