Vi søger p.t. en Webshop Assistant (opdateret 05-01-2023)
Elsker du også hunde? Har du en brancherelevant baggrund, og er du vant til at arbejde selvstændigt, så er du måske vores nye Webshop Assistant
Dine opgaver som Webshop Assistant
Som Webshop Assistant bliver du beskæftiget i vores administrative afdeling, hvor du skal varetage en række forskellige opgaver.
Disse opgaver vil primært være:
- Indkøb fra eksisterende danske leverandører.
- Kommunikation med udenlandske leverandører på engelsk
- Besvarelse af henvendelser til kundeservice via mail og chat
- Produktbeskrivelse og tekster
Du og din baggrund
Du har en branchemæssig baggrund og kommer fra en stilling f.eks. hos en dyrehandel, en grossist i dyretilbehør eller anden relevant type virksomhed.
Du er vant til at skrive på dansk, hvilket du gør fejlfrit og flydende. Du taler og især skriver engelsk på fagligt niveau. Som person kan du tænke selv og god til, på eget initiativ, at gribe opgaver samt afdække nye områder. Dit hjerte banker for dyr, og du elsker hunde.
Detaljer om stillingen
Stillingen er fuld tid 37 timer om ugen på vores kontor i Brabrand. Arbejdstiden er mandag til fredag 8-16 (15:30 fredag)
Tiltrædelse snarest muligt.
Er stillingen noget for dig?
Send en målrettet og skræddersyet ansøgning til job@cotonshoppen.dk.
Ansøgningen skal vedhæftes som PDF-dokument og skal indeholde CV og meget gerne et billede. Skriv WEBSHOP ASSISTANT i emnefeltet.
============================================================================
VI ER ALTID PÅ UDKIG.......
Vi er generelt altid på udgik efter kvalificerede og højt dedikerede kolleger, der kunne tænke sig at blive en del af os. Vi vil derfor altid opfordre dig til at sende os en uopfordret ansøgning - også selv om vi ikke umiddelbart har slået en stilling op.
Følgende områder er typisk der, hvor vi er på udgik efter nye kræfter:
- Lagerarbejde primært plukning/pakning og varemodtagelse
- Logistik, fragt og eksport
- Kundeservice
- Tekstforfattere
- SEO-specialister
- SoMe-specialister
- Grafikere billeder/grafik/video
- Multimediedesignere
Hvis du er interesseret så send en ansøgning direkte til vores administrationschef Ole Høvids Møller på adressen ole@cbm-trading.com.
Du er meget velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål eller lignende, men vi vil gerne frabede os personligt fremmøde eller telefoniske henvendelser uden forudgående aftale.