Hos Cotonshoppen.dk er vi så heldige at have nogle skønne ambassadører, som tester vores produkter og er med til at sprede det gode budskab. Dem kan du møde lige her.
Krav for at være ambassadør hos os:
- Som Ambassadør hos Cotonshoppen er det ikke muligt at være "reklamehund" hos andre hunde relaterede firmaer.
- Du skal være god til at tage billeder og film af din hund på professionelt plan, som vi må bruge i vores markedsføring.
- Din hund skal være fotogen.
- Du må meget gerne være kreativ omk billeder og film.
- Du eller din hund skal være på Instagram.
Hvad får du fra os:
- Du får rabat på næsten ALT hvad du køber hos os.
- Du og din hund får af og til tilsendt gratis hundeartikler som vi ønsker billeder eller film af.
- Din hund vil blive vist på alle vores sociale medier og blive kendt derpå.
Vi har ingen binding, og du/vi kan når som helst opsige vores samarbejde, hvis der det ikke fungerer optimalt.
Flemming (Mops)
Søde Flemming er lillebror til vores tidligere ambassadør, Ingolf, som vi havde fornøjelsen af at have med på teamet siden 2018. Heldigvis er Flemming den skønneste stedfortræder, og han er, ligesom Ingolf, en utroligt charmende mops der er med på en masse sjov og spas!
Flemming har allerede fået en stor kærlighed for pakker fra Cotonshoppen.dk, for der er altid mange sjove og spændende ting i.
Du kan følge Ingolf på Instagram på @flemming_pug
Futte (Doodledoodle)
Vuf! Mit navn er Futte. Jeg er en glad doodledoodle hvalp, som bor hos mine forældre Jacob og Anne i Horsens. Jeg eeelsker at lege, putte og se cute ud på billeder. Mine forældre synes af og til, at jeg er en frækkert, men mest af alt smelter jeg alle på min vej. Mor og far stiller høje krav til mig herhjemme med træningen, så jeg kan blive rigtig dygtig, mens jeg stadig er lille. Heldigvis kan jeg godt lide at træne, og jeg får så meget kærlighed, når jeg lærer nyt.
Jeg er en pelsbold og kræver en del pelspleje - derfor er det vigtigt med de rigtige produkter, og vi er meget heldige at være ambassadør for Cotonshoppen. Cotonshoppen har alt vi skal bruge. Et kæmpe stort udvalg af pelsplejeprodukter, snacks og ikke at forglemme en helt masse søde bamser, som er mit yndlingslegetøj.
Du kan følge mig på Instagram på @doodlefutte
Suri (Japansk spids)
Jeg hedder Sarah og er 30 år. Jeg fik Suri fordi jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg havde brug for noget der kunne være med til at bidrage med glæde og mening i min hver dag.
Suri er en Japansk spids og er en fantastisk hund. Selvom det til tider også er stressende at have en hvalp, så fylder hun mig også op med glæde og kærlighed.
Sammen træner vi hver dag og går ture. Jeg elsker at forkæle hende med ting. Derfor er jeg også så taknemmelig for, at vi må være ambassadører for Cotonshoppen.dk, da vi begge er enormt begejstret for jeres produkter.
Du kan følge mig på Instagram på @deja_Suri
Tulle (Fransk Bulldog/Staffordshire Bullterrier)
Vuf vuf! Mit navn er Tulle og jeg bor sammen med mine ejere Natasja, Jesper og deres børn i Aarhus. Jeg er en glad og fræk blanding af fransk Bulldog og Staffordshire bullterrier, på 2 år, som elsker at lystre… Altså når det passer mig. Jeg er stædig hvis det regner (her kan godbidder ikke en gang lokke mig), men til gengæld, er jeg mega legesyg hvis vejret er tørt og rart.
Jeg elsker alt legetøj, men det jeg elsker højest, er en fodbold, som kan kastes igen og igen.. og igen… indtil jeg har smadret den fuldstændigt. Udover jeg elsker at lege, så er jeg også en kæmpe vandhund, når det gælder badebassin, havet eller søer. Men men men bruseren… Den HADER jeg. Heldigvis kræver min pels ikke så ofte et bad, gudskelov. Jeg (og min mor især) er utrolig glade for, at være ambassadører hos Cotonshoppen. Deres produkter er altid af høj kvalitet og de har alt hvad vi behøver. Samtidig er deres rådgivning og kundeservice i topklasse.
Følg mig endelig på Instagram @frenchstafftulle
Alex (Yorkshire Terrier)

Jeg hedder Alex, bor i et hus med stor have i Sabro med min mor, far og Sam og selvfølgelig min CoCo. Jeg vil først og fremmest sige at det er en kæmpe ære at få lov til at være, ikke kun ambassadør, men “Mascot “for Cotonshoppen.
Jeg er en lille fræk mand på 1,800g, med en masse krudt i. Puha! Jeg elsker mit liv og alle siger jeg lever livet på min måde… og det elsker jeg! Jeg er meget charmerende og altid glad. Man skal huske, at jeg er en stor mand i en lille krop og holder mig aldrig tilbage, når der er leg – specielt med sjovt kvalitetslegetøj fra Cotonshoppen.
Min mor går rigtig meget op i, at mit legetøj, mad og godbidder er i god kvalitet. Jeg er meget fotogen og er altid glad for at blive indkaldt til photoshoot hos nogle fantastiske personer i Cotonshoppen. Min mor er så glad for, at jeg er med i Cotonshoppens hundeunivers og vi synes det lyder utrolig spændende at være Mascot for Cotonshoppen.
I er hjertelig velkommen til at hilse på mig på min Instagramprofil og være med til at se min hverdag
Følg mig på @coco_alex_yorkie
Vil du læse mere om, hvad det vil sige at være ambassadør hos Cotonshoppen.dk?
Så læs med HER