Oplever du, at din hund har røde/gullige misfarvninger i pelsen omkring munden og/eller under øjnene? Hunde kan opleve misfarvninger i deres pels omkring munden og under øjnene, hvilket kan være et kosmetisk problem for ejeren. Imidlertid kan disse misfarvninger også være et tegn på ubalance i hundens krop, såsom øjenproblemer eller overdreven slikken.
Så hvad er tårestriber, misfarvet skæg og røde poter hos hunde?
Tårestriber under øjnene / løbeøjne
Nogle hunde kan have røde rander i pelsen under øjnene; dette kaldes populært "tårestriber". Der kan være mange årsager til dette, og ofte er det en arvelig lidelse. Hvis det optræder i forbindelse med rød pels om munden, kan det også have noget at gøre med allergi, eller eventuelt hvilket foder man anvender.
Hvis hunden har et svært tilfælde af tårestriber, er det også en god idé at opsøge sin dyrlæge, for at undersøge om hunden har øjenproblemer eller problemer med tilstoppede tårekanaler. Det er vigtigt, at hundens øjne ser sunde og klare ud - brug eventuelt øjenrens og øjenrenseservietter, til at fjerne søvnrester og snavs dagligt.
Hvis hunden er sund og rask, og der ikke kan findes nogen sygdomsmæssig årsag til den misfarvet pels, er der forskellige produkter, man kan afprøve. Der findes forskellige sæt med flere produkter, der skal bruges i forbindelse med hindanden, og som oftest er uden kemi. Dette fås f.eks. fra Eye Envy og Ollipet. Begge øjenplejesæt med gode virkninger!
Misfarvet og rødt "skæg"
Mange hvide hunde har tendens til rødlig pels omkring munden. Der kan være mange årsager til denne misfarvning, dog ses det ofte i forbindelse med, at hunden drikker af en vandskål, så skægget bliver vådt.
Her kan vi i stedet anbefale at prøve en vandskål med antispild-effekt eller en drikketud. Her mindskes mængden af fugt i pelsen, og vil på sigt kunne mindske misfarvningen i pelsen.
Det kan også skyldes det foder, man giver sin hund. Mange oplever, at pelsen bliver hvid igen omkring munden, ved det rette foderskifte.
Røde poter
Overdreven slikken på poterne, kan også skabe misfarvning i pelsen. Her er det vigtigt at undersøge, om hunden har en eventuel overset skade eller svamp, som skal behandles medicinsk.
Behandling af misfarvet hundepels: Anbefalinger til shampoo og hundestrømper
Mens du behandler den misfarvede pels, kan det anbefales at vaske med en shampoo med god virkning på misfarvet pels. Husk naturligvis at passe på hundens øjne og ører, når du vasker den. Hvis hunden "bare" keder sig og har overdreven poteslikken, kan vi anbefale brug af et par hundestrømper.
OBS: Det er vigtigt at sige, at der ikke findes en mirakelkur mod den røde pels - samt, at vi ikke kan love, at produkterne virker. Da det er svært at kende årsagen til det enkelte tilfælde, kan det være svært at vide, om du vil opleve en virkning. Dog - ud fra vores produktanmeldelser, ser det ud til, at mange har god effekt at produkterne!