Fakta om hunden på flyrejse
Når man taler om, om en transportkasse er godkendt til brug i fly, er der generelt to sæt retningslinjer, du skal være opmærksom på.
Retningslinjer for hunde, der medbringes i tasker i flykabinen:
- Hundetasken betragtes som håndbagage
- Hundetaskens fysiske mål må maks være 40 x 25 x 23 cm.
- Vægten af hund og taske må ikke overstige 8 kg.
- Tasken skal være beregnet til hunde mht. ventilation og adgangsmuligheder
- Du skal ofte på forhånd booke plads til din hund
- Hundetasken skal være lukket, og skal kunne placeres på gulvet foran dig
- Hundens fysiske størrelse må ikke være større, end at der er bevægelsesfrihed i tasken
- Hunde må ikke medtages på charterrejser, men kun ruteflyvninger
Retningslinjer for hunde der fragtes i lastrum:
- Transportkassen skal være forsynet med mad- og vand til hele turen
- Transportkassen skal være solid, lækagesikker og desinficeret
- Kassen/buret skal være fremstillet af glasfiber, metal eller hårdt plast
- Kassen/buret skal være så stor, at hunden skal kunne stå oprejst
- Der må maks. være to hunde under 14 kg. i samme bur
- Hunde over 14 kg. skal være i særskilt bur
Rutefly har særlige sektioner i lastrummet, der er godkendt til transport af dyr.
Dette betyder, at lastrummet holdes på konstant temperatur og lufttryk, og at personalet har tilgang til hver enkelt hund med henblik på fodring o. lign.
Tjek altid med dit flyselskab inden afrejse, da reglerne om transport af hunde kan afvige fra selskab til selskab.
Læs vores andre spændende og informationsrige hundeguides her.