Oster - Har fremstillet klippemaskiner til hunde, trimmere og tilbehør i mere end 30 år, og gør pelsplejen til en leg.

 

Fra: Oster
1.399,00

ekskl. levering

  • Sort
  • Lilla
  • Turkis
  • M. poter

Oster - Har fremstillet klippemaskiner, trimmere og tilbehør i mere end 30 år - Gør pelsplejen af din hund til en leg.

Kendt for stor holdbarhed

Oster har i mere end 30 år fremstillet klippemaskiner til pelsarbejde indenfor en lang række husdyr som får, heste, katte og naturligvis hunde. Igennem alle årene har Oster været synonym for holdbarhed idet deres produkter nærmest er uopslidelige.

Yderligere garanterer Oster reservedele hele livet til deres standardklippere og hundetrimmere. Mange ting kan du selv skifte, hvis du er lidt fiks på fingrene mens andre ting kræver serviceværksted.

Hos Cotonshoppen.dk kan vi dog altid hjælpe dig, idet vi råder over eget serviceværksted. Vær opmærksom på, at selve klippeskæret på maskinen, der oftes kan udskiftes ved hjælp af et tryk på en knap, altid har begrænset levetid afhængigt af brug.

Hvis man konsekvent klipper sin hund i en pels, der ikke er nyvasket, vil mikro sandkorn hurtigt sløve skæret nogengange indenfor få måneder.

Har udviklet den såkaldte A5 standard

Den første klippemaskine til husdyr Oster udviklede og masseproducerede, var modellen "Oster Golden A5". Det specielle ved model A5 var, at skæret let kunne afmonteres og udskiftes samt det specielle system, hvor du kan montere afstandskamme oven på selve maskinen til at fastsætte klippelængden - eller rettere - den mængde pels der lades tilbage EFTER klipning.

Professionelle hundefrisører sværger stadig til Oster Golden A5, idet den regnes for fuldstændigt uopslidelig. Vi sælger dagligt reservedele og stumper til 20 år gamle maskiner, der trænger til en ny motor, ny powerknap eller ny ledning.

Oster Golden A5 har lagt navn til den såkaldte "A5 standard" som følges af mange andre producenter som Wahl, Moser eller Andis. Dette betyder, at du skal kigge efter klippeudstyr og klippemaskiner, der er mærket "A5 kompatibel", så ved du, det passer sammen.

A6 - den nye standard i klippemaskiner til hunde

Efter at have produceret model A5 i mere end 20 år beslutter Oster Coorporation at udvikle en mere tidsvarende klippemaskine, der adressere nogen af de skavanker og udfordringer, der altid har været ved Golden A5. Disse udfordringer har primært drejet sig om de 3 V'er - Vægt - Varme - Vibration.

A5'eren har nemlig den ulempe, at der er både stor og tung samt bliver varm at holde om ved længere tids brug. Yderligere vibrere maskinen meget, hvilket dog til dels kan afhjælpes af altid at køre med rimeligt nyt klippeskær. Et skær med selv et mikroskopisk hak efter mødet med et sandkorn, kan desværre få hele maskinen til at vibrere, hvilket kan være meget ubehageligt.

Det Oster gjorde ved udvikling af model A6 var dybest set kun at fjerne selve strømforsyningen, og lægge denne ud i en adapter, man kan sætte i stikkontakten. Dette gav en utrolig stor virkning idet man nu med et slag fjernet kilden til både vægten og varmen.

Yderligere gav den ledige plads mulighed for at gøre maskinen mindre og mere ergonomisk at holde om. Med hensyn til problemerne med vibrationerne afhjalp man dette ved at montere en kraftigere holder til skæret på klippemaskinen.

Den maskine Oster nu havde fremstillet gik under betegnelsen Oster A6 Comfort. Cirka et par år senere lavede man en videreudvikling af denne, kaldet Oster A6 Slim, der havde en mærkbart mindre omkreds end A6 Comfort som eneste forskel. Du kan i dag købe både A6 i Slim og Comfort udgaven.

Der er udover den mindre omkreds INGEN forskel på de to maskiner. Vi plejer at sige, at er du mand, og har du en stor hånd bør du vælge A6 Comfort, hvorimod vi blankt anbefaler Oster A6 Slim til ALLE vores kvindelige kunder.

Bør min klipper være trådløs?

Alle Osters klippemaskiner er forsynet med en passende lang og samtidigt let ledning, der gør håndtering af klippemaskinen legende let. Hvis du gerne vil have en trådløs klippemaskine plejer vi at anbefale, at du anskaffer dig et ekstra batteri, så du altid har power nok til din klipning.

Der er simpelthen ikke noget værre end at gå i stå midt i klipningen. Hvis din hund har en meget fin og tyk pels som en Coton de Tulear, anbefaler vi den model fra Oster, der hedder Pro3000i. Dette er i princippet den Model A6 i trådløs udgave.

Hvorfor kan jeg ikke bruge min egen hårtrimmer?

Et spørgsmål vi ofte modtager er, hvorfor man ikke blot kan bruge sin dyre hårtrimmer fra for eksempel Philips eller OBH til at klippe sin hund med. Forklaringen her skal findes i selve opbygningen af de hår, der udgør en hundepels.

Et menneskehår er meget ufleksibelt i forhold til et hundehår. Dette betyder, at et menneskerhår oftest pænt bliver stående, når det får kontakt med skæret på din hårklipper. En hundepels - og specielt pelsen på en bomuldshund og lignende "finere" hunderacer, er dog en helt anden sag.

Her er pelsen så fin, at det eneste du får ud af dine klipningsforsøg, er at du "puffer" til pelsen uden at klippe den. Dette skyldes, at din menneskeklipper ikke er hverken kraftig nok i motoren eller skarp nok i klippeskæret.

Skal jeg bruge en minitrimmer?

Om du bruger en minitrimmer til at gå efter områder som poter, ører og kønsdele er helt op til dig selv og dine klippefærdigheder. Du kan i princippet sagtens klippe efter på krævende steder med din A6 hundeklipper uden en afstandskam på. Den er blot lidt større og tungere at holde ved.

Topsælgere