Ollipet Silikonetandbørste | 2 stk.
2 stk. Ollipet Silikonetandbørster med etui
Smart sæt af silikonetandbørster der nænsomt renser hundens tænder.
- Bidrager til en god mundhygiejne
- Blid mod hundens tandkød
- Særdeles velegnet som hvalpetandbørste og til hunde med sarte tænder og tandkød
Dansk kundeservice og topkarakter på Trustpilot
Gratis fragt over 499 kr. og 60 dages returret
Mulighed for gratis afhentning på vores lager i Aarhus
Blide silikonetandbørster der nænsomt renser hundens tænder
Ligesom at vi mennesker skal passe på vores egne tænder, er det vigtigt, at vi også hjælper vores firbenede venner med at passe på deres bisser, og den mest effektive måde at gøre dette på, er ved at børste deres tænder.
Det er dog vigtigt, at man vælger hundens tandbørste med omhu, da tandbørstningen kan ende med at blive en smertefuld oplevelse, hvis man bruger den forkerte tandbørste.
Disse silikonetandbørster fra Ollipet er særdeles skånsomme ved hundens tænder og tandkød. Selve tandbørsternes børster er fremstillet af smidigt silikone, som blidt gnubber snavs og bakterier af hundens tænder uden at ridse dens tandkød.
De to tandbørster har forskellige børstehoveder. Den ene tandbørste har et rundt børstehoved med traditionelle børster. Den anden tandbørste har et mere aflangt børstehoved med rillede fordybninger.
Fælles for de to tandbørster er, at deres børster er meget fleksible og nænsomme ved hundens tænder. Derfor er silikonetandbørsterne også særdeles velegnede til hvalpe og hunde med sarte tænder og gummer.
Gode råd til tandbørstning
Vi anbefaler, at du begynder at øve tandbørstningen med din hvalp efter tandskiftet ved 4-5 måneders alderen. Mens hvalpen stadig er helt lille, kan det være en fordel at vænne den til at få løftet op i sin læbe, åbnet sin mund og rørt ved sine gummer og tænder. På den måde er I allerede godt på vej, når I for alvor går i gang med tandbørstningen.
Når din hund er blevet komfortabel med at få børstet sine tænder, er det en god idé at begynde at anvende en hundetandpasta sammen med tandbørsten. Der findes mange forskellige slags hundetandpasta med forskellig smag, og vi anbefaler derfor, at du prøver dig lidt frem, for at finde den tandpasta din hund bedst kan lide. På den måde bliver tandbørstningen så fornøjelig som muligt for din hund.
OBS! Det er vigtigt, at du aldrig anvender tandpasta, der er beregnet til mennesker, når du børster din hunds tænder. Fluorindholdet kan irritere hundens mave.
Hvorfor vælge Ollipet Silikonetandbørste?
- 2 stk. bløde silikonetandbørster med tilhørende etui
- Bidrager til en god mundhygiejne
- Fremstillet af smidigt silikone
- Blid mod hundens tandkød
- Særdeles velegnet til hvalpe og hunde med sarte tænder og tandkød
Ollipet Silikonetandbørste produktinformation
- Mål (tandbørster): Ca. 11 cm
- Mål (etui): Ca. 12 cm