Ønsker du at give din bomuldshund en smuk bamseklip derhjemme? At klippe din bomuldshund selv kan spare både tid og penge. Med den rette vejledning og det rigtige udstyr kan du nemt udføre en flot bamseklip eller hundeklip derhjemme, uden behov for en professionel hundefrisør.
Hvordan klipper jeg min bomuldshund?
Det kan virke udfordrende at kaste sig ud i klipningen af sin hund, men med den rette fremgangsmåde er det slet ikke så svært.
Se vores videoer, hvor vi viser dig, hvordan du trin for trin laver en smuk bamseklip på din Coton de Tuléar:
Udstyr til bamseklip af hund
For at opnå den bedste bamseklip på din hund er det afgørende at bruge korrekt udstyr. Mange hundeejere forsøger at anvende en almindelig frisørtrimmer, men det giver ikke et godt resultat, da hundepels er langt finere og kræver specialværktøj.
Anbefalet udstyr til hundeklip og bamseklip:
- Hundetrimmer: For en jævn og præcis hundeklip anbefaler vi mærker som Ollipet Oster, Moser, Aesculap & Wahl. Disse trimmere er særligt designet til hundepels og sikrer, at din bomuldshund får en flot bamseklip.
- Klippeskær: Det er vigtigt at vælge et klippeskær, der passer til din trimmer for at opnå en præcis klipning. Brug altid et skær i høj kvalitet for at få det bedste resultat.
- Afstandskamme:Brug afstandskamme for at kontrollere pelsens længde. For en kort bamseklip anbefaler vi en 18 mm afstandskam, og for en længere bamseklip en 32 mm kam.
Vedligeholdelse af dit udstyr er essentielt for at sikre, at din trimmer fungerer optimalt. Rens maskinen og smør den regelmæssigt med syrefri olie.
Der er steder, hvor en trimmer ikke er smart, f.eks. poter, vorter og kønsdele, og her er det vigtigt at have en god, almindelig groomingsaks og en effilersaks. Vi kan anbefale et Professionelt saksesæt eller Ollipet Buet Potesaks, som også kan bruges i hovedet. Denne kan også fås som lige potesaks.
Tips til at optimere bamseklip og hundeklip:
For at sikre en effektiv og flot bamseklip eller hundeklip, skal du følge disse råd:
- Klip altid i ren og filtfri pels for at undgå skader på både pels og maskine.
- Rens din trimmer efter brug og smør klippeskæret med olie før, under og efter hver klipning.
- Klip med pelsens groretning for en naturlig bamseklip, eller klip mod groretningen for en kortere klipning.
Se vores video om, hvordan du smører vedligeholder en Oster A6 trimmer for optimal performance:
Sådan håndterer du nervøse hunde under bamseklip
Nogle hunde kan være nervøse, når du starter trimmeren. Lyden kan virke skræmmende, selv med en lydsvag model som Oster A6 slim. Træn din hund til at vænne sig til lyden ved gradvist at tænde maskinen i korte intervaller. Beløn din hund med godbidder og ros for at hjælpe den med at forblive rolig under klipningen.
Husk, at øvelse gør mester, og med tålmodighed kan du blive dygtig til at udføre både bamseklip og hundeklip på din hund.
God fornøjelse med klipningen!